Tak for din gode blog – jeg nyder rigtig godt af alle dine fif og gode råd. Du deler gavmildt ud – det er dejligt. Måske du kunne blogge lidt om hvordan man skaber gratis opmærksomhed omkring ens bogudgivelse? Du har jo erfaring fra forlags og magasin verdene.
vh Louise

Faktisk er ligepræcis det her kernen i min business som stylist. Jeg lærer specielt kvinder med gang i business at tune ind på deres egen personlighed, så det bliver så meget nemmere at at vælge det rigtige og personlige.

Det handler i lige så høj grad om indersiden af hovedet, vaner, tanker som om de rigtige snit og farver.

En af de største overbevisninger jeg møder er faktisk at man er nødt til at være klassisk for at være pæn på jobbet og det kunne ikke være mere forkert!

Du vil jo ikke gøre business med et “jakkesæt” Du vil gøre business med en person, et rigtigt ægte menneske du har tillid til.

Så en autentisk tøjstil, gør dig selvfølgelig lang mere autentisk også i dit professionelle liv om du så er til boheme, flæser eller farver, findes der selvfølgelig en udgave, der både passer dig og dit job

Og dybt irriterende, at du nåede at skrive det inden jeg sendte mit nyhedsbrev

Jeg underviser i medietræning, præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft og folk bliver SÅ provokerede, når jeg siger, at det betyder noget hvordan man ser ud. Men det gør det!

Via briller, påklædning, næseringe, øreringe, farver, tøjvalg mm afsender vi masser af signaler, som andre opfatter ubevidst. Hvilket vil sige at man faktisk kan blokere for sit eget budskab, hvis man er iført noget der “larmer” og stikker ud fra det man ellers prøver at signalere.

Det er IKKE det samme som man skal være en strømlinet jakkesættype. Når man har fundet sit rette udtryk, kan man med fordel tilsætte et lille tvist, der viser personlighed. Fx en ring, et slips, en neglelak osv. Det skal bare være i overensstemmelse med resten af ens udtryk. Jeg er selv altid rimeligt neutralt klædt for at holde fokus på mit budskab, tilgengæld har jeg sko på, der viser min personlighed. Og folk husker mig!

Ja, det er en ren videnskab, men det er fedt at se, hvordan folk brager igennem med deres budskab, når det personlige udtryk er helt på plads.

Når jeg hører “mand og pige” krummer jeg selv tæer mentalt. Jeg bryder mig heller ikke specielt om at blive kaldt “pige” eller “tøs” – men jeg vælger at tænke at deres ordvalg ikke er mit problem.

Jeg tror ikke de fleste mener det som at tale ned til kvinder. Det virker stærkt “ikke-reflekterende”. Ligesom en del standardudtalelser, der ikke giver mening. Eksempelvis “hav en fortsat god dag!”, som mange siger uden at de aner hvor dan ens dag har været hidtil.

Angående reklamen med Stelton popper der lynhurtigt de første 3 kvinder (40+) op, som jeg kunne se være i målgruppen, der både har en udpræget “girlie-smag” og som kunne finde på at kalde sig selv “tøser”. Hvis jeg tænker på kvinder, der kalder sig sig selv “tøser”, men som jeg ikke så købe pink interiør, er der hurtigt rigtigt mange.

Psssttttt: Christian Wedel bog “Hvad klæder mig”. Er også fabelagtig, let forståelig og lige til at gå til.